Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Modellen om Grundmotorik ​

Historisk rids

Modellen om Grundmotorik er udarbejdet i midten af 1980’erne af bevægelseskonsulent Anne Brodersen og skolelæge Bente Pedersen. Modellen opstod på baggrund af et mangeårigt arbejde med tusinder af børn med sansemotoriske vanskeligheder. Modellen bygger på en ide om, at den motoriske udvikling som udgangspunkt sker i en naturbåren rækkefølge, forudsat at barnet har en normal fungerende sanseintegration og er sansemæssigt velstimuleret. En god grundmotorik er således afhængig af god brug af de primære sanser: labyrintsansen, taktilsansen, kinæstesisansen samt normal arousal. Modellen sammenligner hjernen med et træ (se modellen nedenfor), hvor roden symboliserer hjernestammen, stammen det limbiske system og kronen symboliserer storhjernen. Ligesom de forskellige «etager» i et træ er i konstant samarbejde med hinanden, således er hjernedelene. Samtidigt er både hjerner/mennesker og træer til enhver tid påvirket af den kultur og det miljø, de bliver sat i. Derfor kan kulturen og miljøet komme til at gribe ind i den naturbundne udvikling, man har med sig fra millioner af års evolution.

​​

Grundmotorik

Grundmotorikken finder vi i hjernestammen. Den er formet af tre lag, som beskrives i det følgende.

På første lag findes de primære sanser; labyrintsansen, taktilsansen og den del af kinæstesisansen, der styrer tonus sig. På dette niveau modtager det spæde barn hovedsageligt sansestimulation igennem forældrenes stimulation. Dette begynder allerede i fostertilstanden. Et foster og et nyfødt barn er naturligvis også i stand til at opnå sansestimulation gennem egen bevægelse. Denne primitive påvirkning af sanserne har betydning for bl.a. vågenhed (arousal), aktivitetsniveau, kropsfornemmelse, tilknytning til den nære familie og igangsætning af de primære reflekser med mere. Positiv stimulation på dette niveau sætter gang i en visse former for følelser, i form af diffuse stemninger, fornemmelse af lyst eller ulyst, men ikke rettede imod eksakt definerede følelser. Dette gør tilknytning til omsorgspersoner mulig. På 1. lag foregår alt relativt ubevidst for barnet.

På andet lag i forklaringsmodellen om Grundmotorik befinder de primitive, motoriske udviklingsreflekser og reaktioner sig. Ved en refleks forstår man, at den samme sansepåvirkning altid giver det samme motoriske svar. En refleks har et udviklingsmæssigt højdepunkt, hvorefter den hæmmes/integreres i det totale bevægelsesmønster. En reaktion adskiller sig fra en refleks ved at kunne afpasse sig omgivelsernes krav og ved ikke at blive integreret/hæmmet. Da en refleks og en reaktion altid bør startes af korrekt fungerende sanser, hvis de skal udløses optimalt, er det nødvendigt, at sanseintegrationen er velfungerende. På 2. lag er barnets nervesystem aktivt deltagende, men processen er stadig ubevidst.

På 3. lag i forklaringsmodellen om Grundmotorik ligger de grundmotoriske bevægelser. Grovmotorisk grundmotorik starter med det første hovedløft, og slutter med at barnet kommer op at stå og gå. Finmotorisk grundmotorik er styring af armens, håndens, stemmens, mundens, øjets og mimikkens bevægelser.

Bevægelser på hjernestammeniveau er ubevidste, refleksstyrede. Når f.eks hovedrejsningsrefleksen har vist vejen for bevægelsen, vil der dannes en positiv erfaring i det limbiske system, og barnet vil med tiden søge at efterligne bevægelsen, da den gav positivt feedback. Bevægelsen vil med tiden styres af barnets vilje. Barnet har lyst til at komme op og få sin nysgerrighed tilfredsstillet. De refleksstyrede bevægelser overtages og erstattes af villede bevægelse, som har til huse lidt højere i modellen. Når barnet har øvet sig et passende stykke tid, vil bevægelsen blive automatiseret, hvilket vil sige, at den kan udføres uden den store bevidsthed eller vilje.

Grundmotorik beskrives som de sansninger, reflekser og bevægelsesmønstre, som forekommer første gang hos det spæde barn, og som er fundamentet for alle senere bevægelser. Grundmotorikken er genetisk betinget, og sættes i gang inde fra barnet selv. Grundmotorikken er ens hos alle børn i alle tidsaldre uanset race, økonomi, geografi, social status og kulturel tilknytning osv.. Grundmotorikken ligger på et lavt hjerneniveau, væsentligst i hjernestammen. Grundmotorikkens udvikling har en naturbunden rækkefølge. Når grundmotorikken er færdigudviklet, er den resten af livet fundament for alle bevægelser. Den er ens i alle aldre, og kan derfor afklares og trænes/stimuleres uafhængigt af menneskets alder.

Det må bemærkes, at foruden den rene grundmotorik skal man altid lægge vægt på udviklingen i det limbiske system. Der skal menneskelig kontakt og motivation til at sætte udviklingen i gang selv hos den nyfødte. Selvfølgelig skal den generelle helbredstilstand også være i orden, for at udviklingen skal forløbe normalt.

I takt med at grundmotorikken udvikles, træner barnet de forskellige bevægelser gennem grundlege.

Grundleg

I Modellen om Grundmotorik ligger grundlegene på et højere hjerneniveau end grundmotorikken. Nu er det ikke længere reflekserne, der er styrende, men barnets egen motivation og nysgerrighed samt den kultur og det miljø barnet/mennesket befinder sig i. Igennem grundlegene får barnet bl.a. styr på: Sig selv og sin egen grundmotoriske udvikling, hele den konkrete verden (– den verden man kan sanse) samt evnen til sociale samspil, fornemmelse for tid og rytme osv.. Grundlegene er det lille barns livsstil og læringsstil.

I modellen om Grundmotorik og Grundlege defineres grundlege som lege, der:

  • ​er fælles for alle børn.
  • ​udvikles i en naturbunden rækkefølge.
  • ​sættes i gang af barnet selv.
  • ​som udgangspunkt er uafhængige af geografi, social status, økonomi og kulturelle forhold.
  • ​er livsvigtige i alle aldre.
  • ​er uafhængige af tidsalder.
  • ​er afhængige af veludviklet grundmotorik, god tid og et trygt, udviklende legemiljø og positivt, socialt samspil.

Grundmotorikken er en forudsætning for grundlegen. Det er fra grundmotorikken, at bevægelserne udvikler sig. Gennem legen forfiner barnet de grundmotoriske bevægelsesmønstre med alle de variationer, børn kan finde på.

I modellen om Grundmotorik og Grundleg placeres grundlegen i det limbiske system - symboliseret ved træets stamme. Limbus betyder kant eller grænse. Her tænkes på kanten imellem de yderste og de underliggende hjerneområder. Det limbiske system er beliggende højere oppe i hjernen end hjernestammen. Der foregår mange ting her, men det vi lægger mest vægt på er, at vi ser et hjerneområde, der har med følelser at gøre. Her er det ikke kun diffuse fornemmelser af lyst og ulyst, men oplevelsen af eksakte følelser som glæde, sorg, vrede osv. Motivation er også beliggende her. Grundlege er børns egne lege. Det er igennem grundlegen barnet får de første, konkrete erfaringer med sig selv og omverdenen. Grundlege indlæres sansemotorisk og konkret. Grundlegen er ikke styret af en voksen!

Modellen om Grundmotorik og Grundleg inddeler grundlegen i tre:

​De basale grundlege

Her leger barnet for en stor del selv – eller med en voksen. Det gælder om at forfine og automatisere de grundmotoriske bevægelsesmønstre. Barnet bliver i gentagelsen, indtil det mestrer. Et barn, der har fundet ud af at kravle, vil ret hurtigt begynde at eksperimentere med kravlet, f. eks på en trappe. Her vil der være en voksen hos barnet, så der bliver etableret en tryg kontakt og et godt miljø at udvikles og eksperimentere i.

De sociale grundlege

I de sociale grundlege begynder børn at få glæde af at lege sammen. Børnene leger i starten i små grupper på 2-3. For den voksne kan det se rodet ud, men i barnehjernen bliver der helt sikkert organiseret en masse. Der er også social kontakt i de basale grundlege, men det er ofte med en voksen eller et større barn.

Regellege

Her er udviklingen tæt på storhjernen, som har evne til kognitiv, abstrakt tænkning. Her kan større børn lege mange sammen. De aftaler nogle regler, som skal holdes. Når vi stadig kalder det grundlege, er det fordi, man finder et stort antal regellege, som også er ens i hele verden. Det er børnene, der har skabt dem!

Færdigheder

I modellen om grundmotorik ligger færdigheder i storhjernen, som symboliseres ved træets krone. Færdigheder knytter sig til den tid og det samfund, vi lever i. Det er det, man skal kunne for at indgå og begå sig i sociale, kulturelle konstellationer – det er fx at binde snørebånd, gå til samling, spise pænt, læse en bog, køre i bus osv. Ved færdigheder skal drivkraften til udvikling findes i det omgivende samfund.

Færdigheder skal forstås og indlæres abstrakt.

For færdigheder gælder at:

  • ​De er ikke ens for alle børn.
  • ​De har ikke en naturbunden rækkefølge.
  • ​De er afhængige af geografi, økonomi, social status, tidsalder og kulturelle forhold.
  • ​De er ikke ens i alle aldre.
  • ​De er afhængige af en god grundmotorik.
  • ​De er afhængige af, at grundlegen har givet hjernen en masse konkrete erfaringer, som kan give næring for abstrakt tænkning.


Kilder:

Brodersen, A. & Pedersen, B.: 2016. Tidligere indsats, 2. udg., Vends Motorik- og Naturskole.

Brodersen, A. & Pedersen, B.: 2017. Grundmotorik - testning og træning, 1. udgave, 4. oplag. Vends Motorik- og Naturskole.

Skriv til os direkte​

Vends Motorik- og Naturskole har tilknyttet Friluftsvejledere, Motorikvejledere og Naturvejledere. Vi tilbyder læring, oplevelser og rekreation til alle på mange forskellige planer.​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Fandt du ikke hvad du ledte efter?

Vends motorik- og naturskole

Vends Motorik- og Naturskole

Gl. Assensvej 46,
​5580 Nørre Aaby

CVR: 29998620​

Tlf.: 28 14 40 03

E-mail: motoriknatur.adm@gmail.com

smileyordninglogo

Følg os på de sociale medier