Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Kano, SUP og Kajakkurser

Vends rimer på Vand...​

Vends Motorik og Naturskole har i alle årene arbejdet med vandaktiviteter. Det betyder at vi idag kan tilbyde kurser og uddannelser inden for det meste Kystfriluftsliv. Vores kurser henvender sig til alle, som enten vil bruge kanoen i deres pædagogiske/professionelle virke og/eller dygtiggøre sig inden for kanosportens mangfoldige muligheder.​

Langt de fleste kurser/arrangementer laver vi på bestilling og skræddersyr dem til målgruppen.

​Vi lægger løbende link ind til ture, kurser mv. som er åbne for tilmeldinger.

Kurser i samarbejde med Brenderup Højskole finder du her.

Du kan også leje udstyr til kano, kajak og SUP - se mere her.

Hvis du ikke lige finder noget, der passer til dig/jer, så kontakt os for at få sat et arrangement op.

Nedenfor finder du eksempler på hvilke typer kurser og arrangementer vi kan tilbyde. Du kan også gå på opdagelse i vores idekatalog.

Kano

​Vi udbyder en række kanokurser, som hver især kan ses om afsluttede forløb, eller kan tages som en helhed.

​​

FØRSTEHJÆLP:

8 timers førstehjælpskursus “førstehjælp ombord på mindre fartøjer og i søsport”.

Dette kursus er nødvendigt for at være kanoinstruktør, uanset hvilket instruktørniveau man arbejder på.​


TURKANO SIKKERHEDSKURSUS

Dette er minimumskravet for at arbejde med kano i professionelle sammenhænge. Efter kurset kan man padle i sommerhalvåret (15/5 til 31/10) i meget beskyttet farvand, som er udpeget, i op til 4 m/sek. Vandtemperaturen skal være mindst 13 grader.​


TURKANO INSTRUKTØR 1

Kan padle i sommerhalvåret (15/5 til 31/10) og tage grupper med på tur i beskyttet farvand i op til 4 m/sek. Vandtemperaturen skal være mindst 13 grader.​

TURKANO INSTRUKTØR 2

Dette er vores anbefalede niveau, hvis man skal arbejde professionelt med kanoen.

Kan undervise på instruktør 1 og 2 samt tage grupper på tur i sommerhalvåret (1/5 til 31/10) i kendt kystnært farvand i op til 5 m/sek. Vandtemperaturen skal være mindst 10 grader.

PRAKTISKE INFORMATIONER

​Fælles for alle dagene

  • Tid: 8:30-16:30
  • Sted: Vends Motorik og Naturskole Gl. Assensvej 46, 5580 Nørre Aaby.
  • Medbring: Madpakke og drikkelse (kold/varm), badetøj (eller lignende) til at have under våddragten. Det er også en fordel at have en skiundertrøje (eller lignende under dragten).
  • Vi har alt øvrigt grej såsom, kanoer, ro-tøj, sikkerhedsgrej osv.

Tilkøb overnatning

Det er muligt at overnatte på kursusstedet på forskellige måder.

  • Indeovernatning i alkover 500 kr. ex moms.
  • Udeovernatning i telte med feltsenge, rensdyrskind og brændeovne 500 kr. ex moms.

Overnatning er inkl. aftensmad og morgenmad + mulighed for madpakkesmøring.

Vi udsender brev til de tilmeldte deltagere med praktisk info inden afvikling af de enkelte kurser.

Læs mere om adgangskrav til de forskellige kurser og øvrige bestemmelser for kanosejlads her. 

Eller se mere om uddannelsesstrukturen via dette link.  

Skriv til os direkte​

Vends Motorik- og Naturskole har tilknyttet Friluftsvejledere, Motorikvejledere og Naturvejledere. Vi tilbyder læring, oplevelser og rekreation til alle på mange forskellige planer.​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Fandt du ikke hvad du ledte efter?

Vends Motorik- og Naturskole

Vends Motorik- og Naturskole

Gl. Assensvej 46,
​5580 Nørre Aaby

CVR: 29998620​

Tlf.: 28 14 40 03

E-mail: motoriknatur.adm@gmail.com

smileyordninglogo

Følg os på de sociale medier​