Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Bliv certificeret motorik- natur- og friluftsinstitution

​Er I en daginstitution, der interesserer sig for motorik, natur og friluftsliv? Og vil I gerne udvikle jer inden for disse områder? Så er en certificering måske noget for jer.

Masser af ny viden

Der er mange fordele ved at blive certificeret som institution. Ved en certificering opnår I:

  • viden om, hvorfor motorik, natur og friluftsliv er med til at udvikle børn både mentalt og fysisk
  • at udvikle og kvalificere jeres pædagogiske arbejde med motorik, natur og friluftsliv
  • at det, I lærer, bliver direkte omsat til jeres børnegruppe og udeområder
  • at udvikle et grundlag for jeres fremtidige arbejde med motorik, natur og friluftsliv

Hvorfor blive certificeret?

Motorisk udvikling, brug af alle sanser til gavn for børns læring og mindre sygefravær er nogle af de positive effekter, ophold og aktivitet i natur har.

Samtidig starter danske børn i daginstitution tidligere end fx børn fra de øvrige nordiske lande. Derfor bliver det i stigende grad i institutionerne, at vi skal sikre grundlaget for det hele menneskes udvikling og læring.

Indhold i forløbet

Indholdsmæssigt befinder certificeringen sig i et spændingsfelt mellem natur, motorik og friluftsliv. Alle institutioner får en grundviden og grundfærdigheder inden for:

  • Børns motoriske udvikling
  • Natur, sanser og læring
  • Basisfriluftsliv
  • Udendørsmiljøer, der opfordrer til udfordrende leg
  • Årstidsvarierede natur- og friluftsaktiviteter

Desuden vil I blive ført gennem pædagogisk-didaktiske refleksioner om motorik, natur og friluftsliv. Og I vil undervejs i forløbet undersøge jeres egen ’gode praksis’. Endelig vil I arbejde med at formulere en politik for arbejdet med motorik, natur og friluftsliv i jeres institution.

image00031

Se vores billeder fra instagram

Om os

Vends Motorik- og Naturskole

CVR: 29998620​

Find os

Gl. Assensvej 46

5580 Nørre Aaby

Kontakt

Telefon: 28 14 40 03

E-mail: motoriknatur.adm@gmail.com

             

Følg os på  Facebook & Instagram

Hold dig opdateret om vores gode tilbud

Vores Facebook profil er​ det bedste sted for at følge med i alle vores projekter m.m.

Her kan du også se de mange gode billeder.