Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

fbicon-new​​ instagramiconnew    farve_1_dk

​Familielejr uge 29 2019

Familielejr med masser af udeliv i sommerferien

Vi har d. 25. april valgt at reducere de oprindelige priser på lejren med 40%. Det skyldes, at vi har utrolig lyst til at gennemføre, men har fået en del tilbagemeldinger om, at flere ikke havde mulighed for at være med grundet prisen. Programmet er det samme. Se de nye priser i bunden af siden.

Bemærk: Alle værelser er optaget nu, men der er mulighed for at bo i store familietelte med feltsenge og skind.

​Har jeres familie lyst til at lege, hygge og bo med andre børnefamilier i flere dage? Kan I lide at være udendørs? 

Så har vi gjort klar til en sjov og aktiv sommerferieuge.

Vends Motorik og Naturskole holder til på en stor gammel gård på Vestfyn. Vi har kort afstand til vand og skov, og vi har masser af ideer og grej til udeliv og leg.

Vi tilrettelægger hver dag et program med aktiviteter, som man kan være med til. Man kan deltage i det hele, eller trække sig lidt, hvis det er behovet.

  • Vi skal til stranden og undersøge dyrelivet på det lave vand.
  • ​Vi skal på badeture.
  • Vi skal på løb og løse opgaver.
  • Vi skal lave mad over bål.
  • Vi skal lave dyste, og børn og voksne skal lege sammen.
  • Vi skal fordybe os med håndværk.
  • Vi skal hygge ved bålet om aftenen.
  • ​Vi skal sejle i sit-on-top kajakker, kanoer og sejljoller.
  • Vi skal udfordres motorisk.
  • ​Vi skal ligge i skyggen af de store træer og spille kort.
  • Og vi skal alt det, der bare opstår.

Alle aldre er velkomne.

Vends Motorik og Naturskole står for program og forplejning, og hver familie vil få en lille praktisk opgave, der skal udfyldes undervejs.

Vi har forskellige muligheder for indkvartering, og de bliver fordelt efter først til mølle-princippet:

  • 5 familieværelser med køjesenge og alkover på førstesal af vores hovedhus.
    ​​Ledige værelser:

    ​- 6 personer. OPTAGET
    ​- 6 personer. OPTAGET
    ​- 6 personer. OPTAGET
    ​- 4 personer. OPTAGET
    ​- 3 personer OPTAGET

  • ​Lavvuer og runde bomuldstelte hver med plads til en familie og forsynet med feltsenge.

Vi kan desuden tilbyde at prøve en nat i hængekøje, i et lille telt spændt ud mellem træerne, i bivuak, under åben himmel på stranden eller et hyggeligt sted på vores grund.

Praktisk

  • Sted: Dyrgaard, Gl. Assensvej 46, 5580 Nørre Aaby, Vestfyn
  • Datoer:
    ​- Uge 29. Mandag d. 15. juli kl. 10 – fredag d. 19. juli 2019 kl. 13.
  • ​Pakkeliste og program udsendes ca. 4 uger inden start.

Det er naturligvis vores hensigt og store lyst at gennemføre lejren, men vi forbeholder os ret til aflysning ved for få tilmeldte.

Det endelige program tager udgangspunkt i lejrens deltagere foruden vind og vejr og andet uforudset.​

                                       

​      Vends Motorik- og Naturskole

                         Gl. Assensvej 46 -  5580 Nørre Aaby - CVR: 29 99 86 20

                          Tlf.: 28 14 40 03 - mail.: motoriknatur.adm@gmail.com

​                                                           

Vends Motorik- og Naturskole

Gl Assensvej 46, 5580 Nørre Aaby