Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

fbicon-new​​ instagramiconnew

Temadage om børneben​

Fra vores hverdagserfaringer og fra vores forskning og undersøgelser ved vi, at mange danske børn har meget tidlig mistrivsel i deres benmuskulatur.

Det drejer sig om stramninger i lægmuskler, hasemuskler, fejlstilling af foden og deraf følgende smerter i hæl, knæ og ryg.

Årsagerne er forkert brug, for lidt brug og stress.

Vi kan og skal forebygge dette.

Derfor laver vi tre temadage om emnet.

Du kan melde dig til en, to eller alle tre dage.

Kurset er åbent for alle, men det forudsættes, at man har læst bogen: Brug din krop. Denne kan købes i Vends motorik og naturskole.

I dag: 3. april 2017

Aldersgruppen 0-6 år

På denne temadag vil vi koncentrere os om de små børns fødder og ben.

Nogle af de små børn benytter slet ikke deres ben!

Selv blandt små børn er der nogen, der døjer med vokseværk, går på tæer, går med fødderne indad, har svært ved at løbe og hoppe.

Deltag en dag, hvor vi arbejder i dybden med fødder og ben. Hvordan tester og træner vi børns fødder og ben?

Formål: Forebygge fejludvikling med øget trivsel til følge

Indhold: Anatomi om børnefødder og børneben. Gennemgang af test og træning.

Afprøvning på egen krop og på ”levende børn”

Sted: Nær Middelfart – præcis adresse følger

Varighed: fra 9.00 – 16.00

Litteratur: Haser i skoven og Brug din krop (den blå bog)

Målgruppe: Motorikvejledere og andre med interesse for emnet.

Undervisere: Anne Brodersen og Lene Knudsen

Pris: 1.750,- for denne dag incl. forplejning (ex. moms)

2. dag: 8. maj 2017

Aldersgruppe 6 – 18 år

Denne dag har vi fokus på skolebarnet.

Hos skolebarnet opstår der flere problemer i bevægeapparatet, når der er mistrivsel i fødder og ben. Det kan være ondt i knæ, hæl, ryg eller hoved.

Ved den rette forebyggelse kan meget af dette undgås.

Undervisere: Anne Brodersen og Lene Knudsen

Sted: Nær Middelfart – præcis adresse følger

Pris: 1.750,- for denne dag incl. forplejning (ex. moms)​

3. dag. NY DATO: 4. SEPTEMBER 2017

Alle aldre

Denne dag vil sammenfatte de to første dage, hvor anatomi, test og træning har været gennemgået.

Vi har vist i undersøgelsen Haser i Skoven, at legemiljøet er en vigtig faktor, når børns benmuskulatur skal holdes i orden.

Denne dag vil en af Vends naturskoles dygtige instruktører berige os med udeleg, der sætter fokus på fødder og ben.

Vi skal prøve at undgå, at børnene strammer op ved at give dem mere naturligt terræn at lege i.

Vi skal på egen krop mærke, hvordan det føles at træne sine benmuskler i naturen.

Formål: at give ideer til primær forebyggelse. At modgå de tre hyppigste årsager til at spænde op: forkert brug, for lidt brug, stress.

Indhold: Med udgangspunkt i undersøgelsen Haser i skoven, vil der blive givet eksempler på opbygning af udviklende legemiljøer.

Det kræver en aktiv indstilling at deltage denne dag. Vi skal være ude hele dagen, så praktisk påklædning er vigtig.

Målgruppe: motorikvejledere og andre med interesse for emnet.

Undervisere: Anne Brodersen, Lene Knudsen og Mads Brodersen​

Sted: Nær Middelfart – præcis adresse følger

Pris: 1.750,- for denne dag incl. forplejning (ex. moms)

Tilmeld dig én af dagene, eller oplev alle 3 dage til kr. 5.000,- (ex. moms)

Tryk på denne link og tilmeld dig nu!!​

Venlig hilsen

Anne og Mads Brodersen​

Vends Motorik- og Naturskole

Gl. Assensvej 46

5580 Nørre Aaby

Telefon: 28 14 40 03

E-mail: motoriknatur.adm@gmail.com 

CVR: 29 99 86 20

Vends Motorik- og Naturskole

Gl Assensvej 46, 5580 Nørre Aaby