Motorikuddannelse

Årskursus til Motorikvejleder 4- ugersmodellen (kursusnr. 3)

Fire ugers model. Afvikles i ugerne 37 og 45(2012) 3 og 11 (2013)

Gennem mere end 25 år er der blevet uddannet motorikvejledere på Nordvestfyn. Idag kan du fortsat deltage i den et årige efteruddannelse til motorikvejleder.

Fire-ugers-kurset er et ca. 180 timers efteruddannelseskursus til motorikvejleder.

Kurset er tilrettelagt som fire ugeforløb med ca. 180 timers motorik undervisning.

Kurset udbydes i samarbejde med Brenderup Højskole. Se også på deres hjemmeside www.brenderuphojskole.dk

Du kan tilmelde dig kurset her

Formål

Det er kursets formål at uddanne relevante faggrupper til at kunne teste og træne børn med sansemotoriske og/eller kropslige problemer.

Det er desuden kursets formål at deltagerne bliver i stand til at give alle børn mulighed for at udvikle sig kropsligt, sansemotorisk, psykosocialt og talesprogligt igennem grundleg.

Indhold:

  • Normaludvikling/fejludvikling
  • Anatomi
  • Neuropsykologi
  • Træningslære
  • Iagttagelse/testning
  • Sansemotorisk træning
  • Kropslig træning
  • Leg

Deltagere:

Alle med interesse for sansemotorisk og kropslig træning og stimulation. Vores udviklings– og træningsmodel gælder alle mennesker, så vores målgruppe er ikke kun dem, som arbejder med børn. Mennesker, som f.eks. Arbejder med voksne udviklingshæmmede, vil også have glæde af kurset.

Eksempler på relevante faggrupper:

Pædagoger, lærere. Psykologer, læger, sundhedsplejersker, talepædagoger, idrætsinstruktører, forældre, afspændingspædagoger, terapeuter etc.

Gennemgående undervisere:

Anne Brodersen

Mads Brodersen

Foruden ovenstående, vil der være et sæt at gæsteundervisere i kortere forløb.

Tilmeldingsfrist: 24. juni 2011

tilmelding foregår hos Brenderup Højskole www.brenderuphojskole.dk

Pris: 29.500,-

Inkluderet i prisen er: Undervisning, overnatning på dobbeltværelse, forplejning og diverse materialer/bøger o.l.

Kursussted: Brenderup Højskole