Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Test og træning

​Sansemotoriske undersøgelser i Vends Motorik og Naturskole

Vi tilbyder sansemotoriske undersøgelser ud fra Grundtesten.

Grundtesten er en test udarbejdet af Anne Brodersen og Bente Pedersen. Den er udarbejdet igennem mange års samarbejde og dens validitet er bevist igennem undersøgelsen Tidligere indsats.

I Grundtesten leder vi efter sansemotoriske forudsætninger for udvikling.

Vi træner aldrig det, barnet ikke kan, men søger efter årsagen til problemet.

Vi tester og træner ofte på det, vi kalder udviklingens 1. lag.

På 1. lag er:

Vågenhed

For at man kan udvikle sig og koncentrere sig, skal hjernen være normalt vågen.

Mange børn med sansemotoriske problemer har vågenhedsforstyrrelser.

Hypoarousal = for lidt vågen

Hyperarousal= for meget vågen

Labyrintsans

Labyrintsansen eller vestibulærsansen eller hovedbalancesansen er en vigtig sans. Den danner sammen med de to andre primære sanser fundamentet for udvikling.

Taktilsansen

Taktilsansen eller følesansen har to funktioner: Den beskyttende følesans, som er en primær, indre sans og den undersøgende følesans, som er en ydre sans.

På første lag har vi meget fokus på den beskyttende følesans.

Kinæsthesisansen

Kinæsthesisansen eller stillingssansen eller led og muskelsansen er ligeledes en indre sans.

Tonus (musklernes grundspænding) er en del af kinæsthesisansen.

Når vi leder efter manglende forudsætninger for normal udvikling hos et barn med sansemotoriske problemer, ser vi ofte, at det er på udviklingens 1. lag, der er fejlfunktioner.

Disse børn kan være:

· Hyperaktive – med koncentrationsproblemer

· Hypoaktive – med koncentrationsproblemer

· Meget svimle

· Meget kildne

· Klodsede

· Hypermobile med lav tonus

· Hypomobile med høj tonus

· Ringe evne til at lege eller være i andre sociale sammenhænge

· Voldsom adfærd – slår, bider eller sparker ud over det rimelige

· Forsinkede i udvikling

· Forsinkede i tale/sproglig udvikling

· Pjevsede og usikre i adfærd med ringe lyst til at udforske og eksperimentere

· Lider af transportsyge

· Ulyst til at prøve nye ting

En Grundtest tager ca. 1 time.

Efter testen udarbejdes en beskrivelse af barnets problemer og et træningsprogram.

Det er tanken, at barnet trænes hjemme af forældrene.

Vi tilbyder forældre og børn, at komme til motorikskolen for at træne, nogle gange.

Dette giver forældrene en større sikkerhed i at træne barnet selv.

Efter en periode på 2-3 måneder foreslås en re-testning – og et evt. et nyt træningsprogram, som er reguleret ind efter den opnåede udvikling.

Pris: Test og 2 re-testningstimer inkl. rapport pris ialt kr. 2.400,-

          Efterfølgende træningstimer kr. 650,-

Kontakt os for at aftale en test her.

Hvem er vi?​

Vends Motorik- og Naturskole​

CVR: 29998620

Find os​

​Jernbanegade 75-78, 5500 Middelfart

Find os med ​Google Map's

Kontakt os​